Dansk i læreruddannelsen/Fortællemåder

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger

Fortællemåder

Her er defineret nogle af begreberne som kan bruges til at beskrive hvordan især prosatekster er fortalt.

Fortælletiden – den tid det tager at fortælle/læse/percipere teksten Den fortalte tid – den tid som de fortalte begivenheder strækker sig over.

Forholdet mellem fortælletiden og den fortalte tid bestemmer fortælletempoet. Jo større forskel jo højere fortælletempo.

I en scenisk fremstillingsform er der ofte stort sammenfald mellem fortælletid og fortalt tid. Der fortælles situationer (handlingsbeskrivende) ofte med udførlige enkeltheder og dialog. Der berettes om og vises handlinger.

Formen er i modsætning til en panoramisk fremstillingsform. Hvor der gives en oversigt med stor afstand mellem fortælletid og fortalt tid. Der er ingen udførlige enkeltheder ofte intet tidsforløb. Formen rummer beskrivelser, informationer, kommentarer og refleksioner.

Fortællerposition I en tekst er der altid en implicit fortæller hvis position kan beskrives.

Der kan være tale om en - Jeg-fortæller – er tilstede i fiktionens som en af fiktionens personer - Åbenlys/synlig tredjepersons-fortæller – omtaler alle fiktionens personer i tredje person, men er synlig ved at være en bevidsthed der mener noget om noget fx værdidomme der ikke er knyttet til en af fiktionens personer. - skjult fortæller - omtaler alle fiktionens personer i tredje person, men er ikke synlig

Ved tredjepersonsfortællere kan der være valgt en personal teknik, hvor man følger det perspektiv som en af fiktionens personer har - man ser personen over skulderen.

Der kan være tale om at der fortælles samtidig med at tingene sker (medsyn) eller efter at tingene er sket (bagudsyn).

I forhold til personerne i teksten kan der være tale om et indresyn (man har også kendskab til personernes tanker) eller et ydresyn (man kender kun personens).

Fordi der er tale om at teksten leverer mange forskellige oplysninger kan man tale om en upålidelig fortæller fordi den tilsyneladende fortællers fremstilling bliver modsagt at andre oplysninger i teksten (evt. i kraft af en skjult fortæller).


Personernes replikker kan være gengivet enten som

Direkte tale ”Han sagde: Du skal bare komme og hjælpe ham”

Indirekte tale ”Han sagde at hun bare skulle komme og hjælpe ham”

Dækket direkte tale ”Hun skulle bare komme og hjælpe ham” (helsætningsledstilling som den direkte tale, men samme forskydning i tid og person som den indirekte tale).


Tilbage til forsiden: Dansk i læreruddannelsen